COP – Confrence Of Youth

Imens drengene har indtaget Holmen, har pigerne være tidligt oppe for at deltage i Confrence Of Youth. Det er et forberedende møde for alle de unge, som skal sætte deres præg på klimaforhandlingerne i Bella Centeret.

Nye deltaget i en COP (Confrence of Parties)  kunne få skåret ud i pap hvad UNFCCC  er og få en prøve på, hvor hektisk det bliver, når vi kommer helt i gang.

Der var også rig mulighed for at diskutere og drøfte, hvad de unges rolle skal være, og hvordan vi bedst kan påvirke forhandlingerne, og ikke mindst prøve at præcisere, hvad det er unge gerne vil have igennem. Vi har også snakket med en masse andre unge, som er yderst positivt stemte over for at få piger og kvinder sat på klimadagsordenen.
Det har været ret overvældende at se så mange håbefulde unge mennesker, som virkelig brænder for denne sag, og som er taget hertil fra hele verdenen for at fortælle situationen fra deres side og få en masse med, som de kan fortælle videre hjemme.

Efter en dag med fuld drøn på var det lækkert at komme tilbage til Holmen, hvor vi alle havde international aften med desserter fra vores hjemlande. Dertil vil jeg sige, at æbleskiver smager overraskende godt med brasiliansk syltetøj 🙂

/Margrethe Grønvold Friis

2 kommentarer so far »

  1. 1

    Rasmus Jensen said,

    Det lyder soereme godt, Margrethe! Gid drengene ogsaa fik brasiliansk syltetoej 🙂

    /Rasmus Jensen

  2. 2

    Margrethe said,

    Så kan du bare komme forbi. Tror stadig der er noget tilbage. Æbleskiverne er dog røget :p


Comment RSS · TrackBack URI

Skriv et svar til Rasmus Jensen Annuller svar